Lav drinks som de professionelle

SÅDAN BLIVER DU SEMI-PROFESSIONEL

Råvarerne skal være i orden
Det kan være svært, at lave elegante og prangende cocktails, men hvis du prøver at følge vores råd, - så bliver du hurtig en semi-professionel. Det er vigtigt, at du altid bruger gode og friske råvarer. Køb den gode spiritus som base, friske frugter og årstidens bær samt forskellige friskpressede juicer. 


Blær dig med din egen sukkerlage
Det er lettere end du tror. Kog en sukkerlage af 40 % vand og 60 % sukker. Hæld den på en flaske og derefter på køl. Den kan bruges til at balancere alle dine cocktails. Når du har mod på det, så kan du evt. også eksperimentere med komme krydderier, urter og bær i din sukkerlage for at gøre den mere interessant.


Der skal være balance mellem de forskellige smage
Start helt enkelt med at finde en balance mellem det sure og det søde. Det kan f.eks. være én type spiritus, en af dine friskpressede citrusjuicer og din hjemmelavede lage. Er balancen korrekt, kan den en helt enkelt opskrift smage bedre end noget andet.


Start med de kendte cocktails
Begynd med at lave en variation af en allerede kendt cocktails, før du opfinder den nyeste trendy cocktail. Det kan f.eks. være en Tom Collins eller Margarita med din favoritfrugt og krydderurt i. Når du har lavet tilpas mange variationer, begynder du at forstå, hvordan en
cocktail og smag er opbygget. Derfra kan du avancere til meget eksperimenterende cocktails.

Brug, hvad du har
Brug dit køkken. I stedet for at købe færdiglavede cocktails produkter/tilsætninger, så tænk i stedet kreativt med, hvad du allerede har. Krydderihylden: Kardemomme, vanilje, kanel, ingefær, chili, lakridsrod, mynte, basilikum osv. Frugtskålen: Citrus, banan, æble osv. Køleskabet: Æg, mælk, fløde, grøntsager osv. Tørhylden: Kaffe, te, sukker, brun farin, honning osv.

God fornøjelse

 

Vi har alt hvad du skal bruge for at skinde bag baren, se vores udvalg af bartilbehør
- Glasglowe

Tak fordi du besøger Glasglowe.dk

Bar tilbehør Bar tilbehør Bar tilbehør

Tilbage til blog